Begrænsning i kontakt

I ordbogen Merriam-Webster defineres kultur som “the beliefs, customs, arts, etc. of a particular social group, place, or time”. Kultur er således en del af dét at skabe en gruppe sammen, være det et samfund, en arbejdsplads eller en familie. Det er dog klart, at antagelser og traditioner kan være mere eller mindre socialt og psykologisk bæredygtige for et samfund. Mit formål her er ikke at fremføre en kritik af de aktuelt herskende kulturelle fortællinger, men at foreslå en tilgang, hvor vi kan holde fortællingerne mere let og lade nogle andre processer være de mere grundlæggende.

Eksempel fra eget liv

Et eksempel på, hvordan dét at lade kulturelle overbevisninger være guidende sandheder for os kan være hæmmende i vores liv, er en oplevelse fra mit eget liv. Da jeg var i slutningen af 20’erne og havde arbejdet som psykolog i nogle år efter at have afsluttet min kandidatgrad, kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at komme ud og lære mere omkring mennesker og livet, end jeg kunne lære i Danmark såvel som i en traditionel psykologstilling. Der var dog her en herskende kulturel fortælling om, at et hul i CV’et ville betyde, at det ville blive vanskeligt at få et arbejde; det ville være et stort minus for ledere, når de skulle udvælge kandidater til jobbet. Jeg var nervøs omkring mit valg men vidste også, det var det rette – og eneste – for mig at gøre. Så jeg tog en pause fra arbejdslivet og rejste i ni måneder.

Jeg tog kurser i forskellige lande, deltog i lokale praksisser i forskellige kulturer, studerede forskellige traditioners filosofiske historie, lærte forskellige typer af meditationspraksisser, og sidst men ikke mindst udviklede jeg mig personligt; ikke mindst ved at stå alene i situationer, der skræmte mig, og få øget tillid til mig selv. Da jeg kom tilbage til Danmark og skulle søge arbejde, havde jeg knap nok sendt de første par ansøgninger afsted, før jeg blev indkaldt til jobsamtaler. Det viste sig, at i hvert fald de ledere, der potentielt gav mening for mig at arbejde for, ikke fravalgte mig grundet et stillingsmæssigt hul i CV’et, og at jeg ikke havde begrænset mig selv i min karriere ved at træffe et valg, hvor jeg valgte ikke at følge den herskende kulturelle fortælling.

Kultur som styrende versus vejledende

Der er mange faktorer, som er væsentlige at tage højde for, når vi træffer valg eller handler på måder, der falder uden for de kulturelle fortællinger. Når vi lever ud fra de kulturelle fortællinger, kan det føles sikkert, fordi det er dét, vi ser flertallet gøre. “Det rigtige”, “det normale”, “det fornuftige”. Når vi vælger noget andet, kan det opleves mere risikabelt. Selv hvis vi har få eksempler på mennesker, der har valgt eller gjort det samme, vi ønsker, er det kun et fåtal uden for dét, de fleste gør, så tør vi tage chancen og håbe på, at vi er en af dém, hvor vores kulturelt anderledes valg eller måder at leve på ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for os på sigt?

Jeg mener, det er gavnligt for os at lære, hvordan vi kan navigere i tilværelsen, når vi finder, at en bestemt kulturel fortælling ikke er én, vi kan følge. Kompetencerne hertil giver en langt større oplevelse af frihed til at finde den vej og den måde at leve på, der giver mening for lige præcis os i lige præcis den givne kontekst. Dette gælder uanset hvilken rolle, vi skal agere i; som studerende, leder, lærer, iværksætter eller medarbejder. Det er denne evne til at navigere mere dynamisk og fleksibelt, jeg arbejder med og beskriver under tilgangen og det arbejde, vi kan lave sammen.