Begrænsning i kontakt

Vi lever i dag i en verden, hvor intellekt spiller en langt større rolle end før, og vi navigerer i stigende grad ud fra intellektuelle videnskilder i diverse aspekter af vores liv. Mange af os, der kommer fra familier, hvor ingen andre har taget en universitetsuddannelse, har nu muligheden for det – og gør det. Fund fra forskningsverdenen publiceres regelmæssigt offentligt og er en del af vores alles dagligdag. Vores opfattelse af mennesket er naturligvis også blevet påvirket af denne udvikling.

To eksempler på intellektuelt funderede måder at opfatte mennesker på er blevet en stærkt integreret del af vores samfund: Personligheder og diagnoser. Fordele og forbehold ved dette beskrives yderligere under beskrivelsen af den menneskelige forståelse, der ligger til grund for min tilgang.

Helt overordnet set giver det mening, at denne udvikling måtte ske, fordi den menneskelige hjerne er skabt til kompleks problemløsning. Denne udvikling har bragt meget godt med sig. Mit perspektiv er i denne henseende – som med de kulturelle fortællinger – at vi må være påpasselige med ikke at lade de intellektuelle former for viden styre og lade os køre med som passive passagerer. Jeg mener, at vi i dag sætter denne form for viden over alle andre former for viden, og at det bliver problematisk, når det bliver ukritisk instrumentelt. Skrevet på en anden måde: Disse former for viden kan være utroligt brugbare, og mit perspektiv er, at det er væsentligt at udvikle nogle andre personlige og kommunikative kompetencer for at kunne anvende denne slags viden på en meningsfuld, kontekstrelevant måde. Dette kan du læse nærmere om under beskrivelsen af kompetencerne samt det arbejde, vi kan lave sammen.