Kontaktmodellen

Denne dimension af Kontaktmodellen er her inddelt i tre brede overskrifter: 1) Det, der driver mig, 2) kvaliteter og kompetencer, 3) følelsesregulering og energiforvaltning.

Det, der driver mig

Jeg tænker ikke, det kan være til større diskussion, at det er væsentligt for os alle at komme i kontakt med, hvad der driver os. Det kan være alt fra et område eller en sag, der driver os i vores uddannelses- og arbejdsliv, til hvilken livsstil vi ønsker, eller hvordan vi gerne vil indgå i relationer i vores privatliv.

Kvaliteter og kompetencer

At være bevidste om vores personlige kvaliteter og de kompetencer, der ligger mest naturligt til os, er for de fleste i dag en nødvendighed for at kunne klare sig i arbejdslivet, såvel som det kan have stor betydning for vores trivsel i tilværelsen generelt. Personlige kvaliteter kan være beslutsomhed, initiativrighed eller detaljeorientering, imens kompetencer kan være bestemte metoder, specialviden inden for bestemte områder, evnen til at spille et instrument eller tale et sprog. Kompetencer kan naturligvis fortløbende tillæres og styrkes, men der vil være kompetencer, der ligger mere naturligt til os end andre. Herudover kan det være svært at tillære os kompetencer til noget, vi i meget lav grad oplever os interesseret i eller drevet af (medmindre motivationsfaktoren i en af de andre to sfærer – relationen med andre eller bidraget til verden – er stærk).

Det er muligt at tage en uddannelse og få et arbejde, hvor vi i lavere grad anvender vores personlige kvaliteter og de kompetencer, der ligger mest naturligt til os, men dette kan have konsekvenser på sigt. Et andet eksempel herpå fremvises i en undersøgelse fra 2019 foretaget af Epinion for AS3 blandt 1.700 danskere i arbejde, der viste, at den primære årsag til, at medarbejdere var blevet mere glade for deres arbejde, var, at de havde fået arbejdsopgaver, der i højere grad passede til dem.

Et andet eksempel, som stammer fra erfaringer fra en specifik befolkningsgruppe, fremhæves af psykolog med speciale i høj begavelse Dea Franck. Dea Franck er en af dem, der beskæftiger sig med boreout hos højtbegavede. Boreout er, når vores kompetencer eller evner i for høj grad overstiger kravene eller mulighederne i vores arbejdsliv, og vi derfor ikke stimuleres tilstrækkeligt. Det fremhæves ofte som værende det modsatte af burnout, hvor kravene overstiger vores kompetencer, evner eller ressourcer.

Følelsesregulering og energiforvaltning

Ud over de forhold, der fremhæves i de to andre sfærer – andre og verden – er der naturligvis en række andre faktorer i netop denne sfære omhandlende selvbevidsthed, der kan have indflydelse på, hvordan vi handler ud fra disse to punkter, og i hvor høj grad vi er i stand til det. En væsentlig del heraf omhandler evnen til at bemærke og identificere følelser og indre tilstande. Denne kompetence – følelsesmæssig bevidsthed – er dog samtidig én, jeg mener, vi bør være påpasselige med. Min erfaring – både fra terapi og organisationsarbejde – er, at vi i dag er blevet yderst optagede af at fokusere på og tale om, hvordan vi har det.

Der er ingen tvivl om, at denne udvikling – som så mange andre aspekter af vores samfunds udvikling – har ført noget berigende og sundt med sig, men jeg mener, vi som samfund stadig mangler at finde vejen til, hvordan vi kan anvende denne indre opmærksomhed, uden at den bliver destruktiv og hæmmende. Jeg arbejder ud fra den overbevisning, at vi skal være påpasselige med at blive for optagede af at søge eller undgå indre tilstande, og at vi i højere grad skal lære at bruge dem som signaler til beslutninger og handlinger.

Acceptance and Commitment Therapy er en af de tilgange, jeg er stærkt inspireret af i mit arbejde. Her er vores primære fokus at finde frem til de handlemønstre, vi gerne vil etablere vores liv ud fra, og begynde at handle ud fra dem. Herudover træner vi vores opmærksomhed på begrænsende følelser og indre stemninger uden at sidde fast i dem. Forståelsen for, hvad de er et udtryk for – eksempelvis at identificere, at de er et udtryk for en mental overbevisning, man fik skabt i sin barndom – kan være relevant for at forstå, hvorfor de opstår, men det primære formål vil altid være at finde frem til, hvordan vi kan handle, som vi vælger, uden at lade os hæmme af disse følelser og indre stemninger.

Det er min erfaring, at vi kan styrke vores psykologiske resiliens – altså vores psykologiske evne til at navigere i tilværelsen, også under ydre og indre pres – ved at øve den her mentale muskel, hvor vi kan bevæge os fleksibelt rundt mellem, hvad vi er drevet af, hvilke kompetencer vi har (eller kan opøve), samt hvilke følelser eller indre stemninger, vi begrænses af, og hvordan vi kan være med dem, så vi kan gøre dét, vi ønsker, vælger og formår i en given situation.

Klik her for at læse om 2. dimension, eller her for at læse om vores arbejde i udviklingsforløbet.