Kontaktmodellen
Udviklingsvejen
2. dimension: Andre – bevidsthed om samt interaktion med andre
Anskuet fra et menneskeligt udviklingsperspektiv kunne dette punkt passende komme før selvbevidstheden. Udviklingsmæssigt er vi først afhængige af andre, før vi kan blive bevidste om os selv, og selvbevidsthed vil gennem resten af vores liv være afhængig af vores relation med andre.
No Man Is An Island er titlen på et digt fra 1600-tallet af den engelske poet John Dohnne. I digtet beskriver han, hvordan mennesker er forbundet med hinanden, og at alle er en del af en større enhed. Tanken er ikke blot poetisk tiltalende men også et faktum på flere forskellige niveauer, heriblandt det psykologiske.
Barnets udvikling: Relationelt afhængig
Vi véd, at de mest væsentlige forudsætninger for børns udvikling, læring og trivsel er at finde i deres relationer. Helt basalt starter vi med at være fuldstændig afhængige af andre mennesker, som vi eksempelvis ser beskrevet hos tilknytningsteoretikere inden for psykologien såsom John Bowlby (se reference 1). Mange praktikere og forskere har været investeret i tilknytningsteorien i årtier og vist, hvordan barnets tidlige interaktioner med de primære omsorgspersoner har essentiel betydning for dets udvikling.
Den biologiske og psykologiske betydning af menneskelig kontakt i voksenlivet
Betydningen af vores kontakt og relationer med andre fortsætter gennem vores liv. Sociolog Kenneth Gergen beskrev, hvordan han anskuede vores tilblivelse som personer gennem vores relationer. Han fremhævede, hvordan meningen med vores handlinger opstår i relationer, og at vi som mennesker bliver ved med at være i en proces af tilblivelse som individer (se reference 2). Autencitet for Gergen er dermed også en situation, hvor vi har en oplevelse af, at mindst én anden accepterer os uden spørgsmål.
Mange studier har vist, at vi stadig som voksne på et helt neurologisk (hjernemæssigt) plan er dybt påvirkelige af interaktioner og relationer med andre, og at kvaliteten af relationerne har betydning. Det er således ikke blot et sociologisk, psykologisk eller filosofisk spørgsmål om, at den måde vi oplever os selv på opstår gennem relation med andre; også vores biologi spiller ind. Studier har også vist, hvordan vi påvirkes forskelligt af forskellige typer af relationer. Eksempelvis at vi rent neurologisk påvirkes anderledes af interaktionen med en person, der har en meget tydelig lederrolle i forhold til os selv (se reference 3), end personer, der ikke har.
Betydningen af relationer og kommunikation i arbejdslivet
Vigtigheden af kvaliteten af vores interaktioner og relationer gør sig også gældende i vores uddannelses- og arbejdsliv. Organisationspsykolog Rikke Høgsted skriver:
“Medarbejdere tør gå fagligt længere og tage chancer, hvis de ved, at deres nærmeste leder står lige bag dem med en symbolsk hånd i lænden til at støtte, når der bliver brug for det. Mod trives i de organisationer, der gennem både deres virksomhedskultur og personalepolitikker har spændt et sikkerhedsnet under de ansatte, såvel ledere som medarbejdere, så de tør bruge deres fulde potentiale, når situationen kalder på det. Og mental sundhed opstår i kulturer, hvor man som ansat føler sig tryg og har tillid til at det anerkendes, når man tager fat i sin egen eller kollegers trivsel.” (Se reference 4)
Rikke Høgsted får her rigtig fint beskrevet, hvor væsentlig kvaliteten af relationerne på arbejdspladsen er.
Vigtigheden understreges af undersøgelser, der viser, at mange af os angiver, at vores relationer med kolleger har stor betydning for os (se reference 5).
Danmark er kendt for at være et land, som i høj grad anvender gruppe- og teamarbejde i uddannelsessystemet såvel som i arbejdslivet. Vi kan være heldige, at vi er i en gruppe, der bare fungerer godt, men såfremt der er udfordringer, er det væsentligt at have de relevante kommunikations- og relationskompetencer til at navigere i udfordrende dynamikker.
Min erfaring er, at denne sfære – den interpersonelle – er mindst lige så væsentlig som den personlige og den omverdensorienterede for trygt at kunne navigere i livet på dynamisk vis.
Referencer
1. Se eksempelvis John Bowlby (1994) At knytte og at bryde nære bånd og John Bowlby (1999) En sikker base.
2. Se eksempelvis Kenneth Gergen (2010) Relationel tilblivelse : videre fra individ og samfund.
3. Luft, C.D.B. et al. (2022) “Social synchronization of brain activity increases during eye-contact”. Communications Biology, 5 (1), 412, pp. 1 – 15. doi: 10.1038/s42003-022-03352-6.
4. Rikke Høgsted (2019) Grundbog i belastningspsykologi.
5. Se eksempelvis en undersøgelse fra 2020 foretaget af Videncenter for God Arbejdslyst. Undersøgelsen var baseret på et spørgeskema besvaret af 3.324 respondenter. 66% angav, at deres kolleger i høj grad bidrog til deres lyst til at gå på arbejde, og 52% angav, at deres kolleger var en afgørende årsag til, at de blev i deres nuværende job. Se rapporten her:
https://arbejdslyst.dk/wp-content/uploads/2024/05/Kollega-Indeks-2020.pdf