Foredrag

Mine foredrag tager udgangspunkt i, hvordan vi kan forstå menneskelig diversitet, herunder neurodiversitet, som et helt naturligt og hensigtsmæssigt grundlag for menneskeheden. De centrerer sig videre omkring, hvordan vi kan styrke kompetencer i mødet med os selv og andre, således at forskellene bliver styrker snarere end udfordringer. Perspektivet er, at dette arbejde ikke blot er til gavn for dem, som aktuelt mistrives i vores samfunds strukturer og kultur, men at vi som fællesskab vil kunne styrkes af det.

 

Jeg vil gennemgå eksempler på, hvordan dette perspektiv kan bevirke at mennesker, der aktuelt fungerer i de gængse strukturer, også vil kunne opleve i højere grad at blive mødt og set som dem, de er, og få mulighed for at udtrykke de kvaliteter – og engagere sig i de interesser – der i højeste grad ligger til dem.

 

Læs mere om de tre primære tematikker – diversitet, selvledelse og kontakt – for et mere klart indblik i perspektivet.

 

Foredraget vil målrettes jeres gruppe, som kan være:

 

  • En organisation eller virksomhed
  • Et team
  • Personalet på en uddannelsesinstitution

Format

Foredraget afholdes som et oplæg indeholdende teori primært fra psykologiens verden, forskningsmæssige fund såvel som eksempler fra eget arbejdsliv. Der vil løbende være mulighed for spørgsmål, deling og dialog. Deltagerne vil inviteres til at reflektere over samt dele egen undren, egne udfordringer og læring.

Praktisk 

Foredraget foregår hos jer eller en lokation, I har valgt. Foredraget varer 2-2,5 time og koster 4.000 kr. ekskl. moms. Ved arrangementer uden for Jylland pålægges 1.000 kr. i transportomkostninger.

 

Kontakt mig for et kort videomøde, hvor vi vil have en drøftelse af, hvordan jeg kunne gøre et foredrag interessant og brugbart for lige præcis jer som gruppe.