Privatlivspolitik

Som autoriseret psykolog skal jeg leve op til nogle specifikke krav i forhold til registrering og opbevaring af data, der er relevante for dit forløb hos mig. Kravene har til formål at sikre beskyttelsen af dine personfølsomme data.

Tavshedspligt

Som psykolog har jeg tavshedspligt. Det betyder, at jeg ikke må videregive informationer om dig eller det, du fortæller mig, til andre. Alle de oplysninger, du giver mig – om det så er i samtale, på skrift eller over telefonen – bliver mellem dig og mig.

Oplysningspligt

Hvis jeg vurderer, at du eller en anden er i fare, er jeg forpligtet til at kontakte de relevante myndigheder og oplyse dem om dette. Skulle dette ske, vil du naturligvis blive orienteret. For dig, der er under 18, har jeg pligt til at underrette de offentlige myndigheder i hjemkommunen, hvis jeg vurderer, at du er udsat.

Indhentning og opbevaring af data

Jeg holder en journal i et IT-system, som overholder datalovgivningen. Jeg noterer her oplysninger om dig såsom navn, adresse, telefonnummer og mail. Herudover skriver jeg de ting, vi har talt om, som er relevante for dit forløb hos mig. Dette inkluderer, at jeg laver korte notater af relevant information udvekslet via telefonopkald, mails eller SMS’er. Du har altid ret til at se, hvad der står skrevet i din journal. Jeg er forpligtet til at opbevare oplysningerne 5 år efter, de er skrevet ned, hvorefter de slettes.

Samtykke

Hvis du ønsker, at egen læge, din kommune eller andre instanser skal have oplysninger om dig og dit forløb hos mig – eller indsigt i din journal – skal du give dit skriftlige samtykke til dette. Jeg vil aldrig give oplysninger til andre instanser, uden at du har givet dit samtykke. Du kan altid trække dit samtykke tilbage, efter du har givet det.

Online konsultationer

I forbindelse med videosamtaler gør jeg brug af Confrere, som er et system, der overholder datalovgivningen.

Cookies

Enkelte funktioner på denne hjemmeside anvender cookies.

Databehandleraftaler

I min brug af onlinesystemer til journalisering af informationer omkring dig, betaling og fakturering samt videokonsultationer har jeg databehandleraftaler med udbyderne af disse services. Dette er din og min sikkerhed for, at datalovgivningen overholdes.

Dataansvarlig

Katja Christensen
Autoriseret psykolog
CVR: 41118547

Mageløs 12, 2. TV
5000 Odense C

Tlf.: 42755057
Mail: katjachristensen@protonmail.com

 

Psykolog Katja Christensen
Dronningensgade 23
5000 Odense
Tlf.: (+45)42655057
Mail: katjachristensen@protonmail.com
CVR-nummer: 41118547
Autoriseret af Psykolognævnet.
Medlem af Dansk Psykolog Forening.