6. Få hjælp og støtte fra andre
Vi mennesker er sociale væsener. Jeg finder det utroligt interessant at se sammenhængene mellem, hvordan vi selv oplever noget, og hvad forskningen viser, der sker rent neurologisk (hjernemæssigt).
Kender du det med, at en anden spørger, om vedkommende skal hjælpe dig, og blot dét at blive spurgt giver følelsen af, at noget af byrden er lettet? Eller at holde et spædbarn eller nusse en hund og mærke, hvordan du lige så stille begynder at føle mere og mere ro?
Hvis vi skulle beskrive, hvordan vi selv oplever det, kan det måske være med beskrivelser som lettelse, tryghed, rørthed, at føle der drages omsorg for én.
Neurologisk er det særligt hormonerne oxytocin og serotonin, der udskilles, når vi er i kontakt med andre (som vi vel og mærke er trygge ved). Disse hormoner er associeret med velbehag, og vi ved, at højere niveauer af disse hormoner giver en større modstandsdygtighed imod blandt andet stress. Således bekræfter forskningen de oplevelser, mange af os selv kan genkende: At social kontakt med mennesker, vi er trygge ved, har en gavnlig indflydelse på os – ikke mindst en beroligende indflydelse.
Hjælp og støtte fra andre kan være, at nogen hjælper dig helt lavpraktisk, men det kan også være, at de bare ér der. Nogle gange er det en blanding.
Samvær med andre kan i sig selv være som psykologisk medicin for os. Der er utroligt meget forskning, der understøtter, at samvær med andre (høre en andens stemme, se en anden, fysisk berøring) har gavnlig indflydelse på os. Det er særligt psykologiske og fysiologiske tilstande relateret til glæde og ro, der er forsket i. Det kan være et familiemedlem, en ven eller sågar et dyr. Så hold dig endelig ikke tilbage fra at holde din partner i hånden, imens I går rundt i byen; at ringe til din ven, imens du er ude og gå tur; eller at nusse din hund, imens du ser TV.
Mange fravælger socialt samvær, når de begynder at føle sig stressede. Dette er et af de handlemønstre, der skal få vores alarmklokker til at ringe. Socialt samvær og forbindelse med andre er noget af det mest hjælpsomme ift. forebyggelse samt behandling af stress, så når vi begynder at fravælge dét, skal vi stoppe op og sadle om.
Støtte i form af fælles aktiviteter i punkt 3, 4 og 5 kan også være utroligt hjælpsomt. Har du en god kollega, du kan gå en stille tur med i en arbejdspause? En god kammerat, du kan tage ud og fiske med? En veninde, du kan invitere over til hyg-og-strik? En studiekammerat, du kan invitere med ned på et tæppe i parken, hvor I kan ligge og læse ved siden af hinanden?
Ved stress kan det være udfordrende at få vores nervesystem ned til et arousalniveau, hvor vi kan slappe nok af til, at vi kan blive i de her selvvalgte aktiviteter, som vi “kun” gør, fordi vi nyder dem, eller fordi de er gode for os. Der kan være en indre rastløshed, som om vi “burde” være et andet sted, eller vi “burde” tage os af noget specifikt. At udøve den beroligende aktivitet sammen med en anden kan hjælpe vores sind med at sænke tempoet, fordi vi derved orienterer os i en anden. At vælge noget andet end at fokusere på dét, der stresser, kan være svært, hvis vi kun har vores egen indre verden at gøre det ud fra. Dét, der stresser, fylder jo. Når jeg så er sammen med en anden, vil der være en anden, der berøres af, hvis jeg begynder at fokusere på dét, der stresser. For de fleste af os vil det gøre det nemmere at blive i en aktivitet – f.eks. at fiske eller lave havearbejde – hvis der er en anden, der har nemmere ved at fokusere på og blive i aktiviteten end os.
Vær opmærksom på, at det er naturligt at fortryde og ville aflyse. Hvis du har lavet en aftale med din far om, at han skal komme over og hjælpe med haven – hvor I altså begge går rundt og ordner i haven – er det helt naturligt at få følelsen af, at du har lyst til at aflyse. En følelse af at føle sig låst fast og ville bryde fri. Dette er endnu en årsag til, at aftaler med andre omkring de gavnlige aktiviteter kan være hjælpsomme. Det er mere svært for mig at aflyse en aftale om at tage zen-tid i haven med min far, end det er at aflyse den med mig selv. At stå til ansvar for andre ift. noget, vi intentionelt har valgt, fordi vi er overbeviste om, at det er godt for os.
Praktisk hjælp fra andre kan være særligt nødvendig for dig, der ér stressramt, men også for dig, der mærker, at der er lidt for meget pres på tilværelsen. Det kan være svært at stå alene med punkt 1 og 2; at identificere, hvad der stresser, samt at få struktureret, prioriteret og planlagt dine aktiviteter og ansvarsområder. Eksempler på, hvordan andre kan hjælpe:
- Er du under uddannelse, kan det være en studievejleder eller mentor
- Er du udfordret på dit arbejde, kan det være din leder, eller hvis du har en supervisor eller mentor
- Er det økonomiske udfordringer, hvor du mangler overblik, kan du booke en tid til rådgivning med din bankrådgiver
- Er det hjemmet og ansvarsområderne i familien, kan det være et familiemedlem, du har tillid til, og som giver dig ro at tale med – eksempelvis din partner, en forælder eller en søskende
Dette er naturligvis også noget, jeg vil kunne hjælpe dig med i terapi.