De fleste har i dag en opfattelse af, hvad angst er. Ligesom så mange andre psykologiske problemstillinger er der utroligt mange perspektiver på angst. Kender du til dét at være i tvivl om, hvorvidt din angst er begrænsende nok til, at du skal opsøge terapi? Eller at du kan være i tvivl om, hvorvidt det du gør for at forsøge at håndtere din angst er gavnligt, eller om det holder angsten ved lige? Måske endda forstærker den?
Jeg gennemgår i artiklen her de aspekter af angst, jeg finder vigtigst at forstå, heriblandt 6 ting du selv kan gøre. I slutningen af artiklen kan du læse om, hvad du kan spørge dig selv om for at finde ud af, om du skal søge terapi for angsten. Du kan også læse om, hvordan jeg arbejder med angst, og hvordan du kan kontakte mig for en uforpligtende samtale om opstart af forløb, eller booke en første session med det samme.
Kropslige symptomer på angst kan være
Mentale eller psykologiske symptomer på angst kan være
Frygt er en følelse, vi alle skal kunne føle, for at holde os og andre i sikkerhed. Frygt udløser vores kamp-flugt-frys-mekanisme, så vi kan handle hensigtsmæssigt på den fare, vi står over for. Evnen til at føle frygt kan med andre ord betyde, at vi kan leve trygt, fordi vi kan stole på, at vi vil reagere og handle på det, hvis der er noget, der truer os.
Når vi i dag taler om angst, refererer vi til et mønster, hvor vores kamp-flugt-frys-reaktion begrænser eller hæmmer os i at leve vores liv. Som regel er det frygt, der opstår i situationer, andre mennesker ikke ville vurdere var decideret farlige for os. Vi vil også ofte kunne sige: “Jeg véd godt, at det ikke er farligt, men…”
Et af de bedste screeningsværktøjer, du kan bruge, for at finde ud af, om det er angst – og om det er noget, du ønsker at arbejde med – er at spørge dig selv: Forhindrer eller begrænser det dig i at gøre ting, du reelt ønsker at gøre, eller som du er nødt til at gøre?
Eksempler på situationer, hvor mange oplever, at angst er hæmmende:
Det kan være svært for én selv at identificere, hvorvidt der er tale om stress eller angst, da både årsager og symptomer kan minde meget om hinanden. Derudover kan det ene føre til det andet. Stress er en overbelastningstilstand. Længere tid med angst kan føre til en overbelastning – stress – og omvendt kan overbelastning føre til angst, eksempelvis angst for noget, der minder om årsagen til eller symptomerne på den stress, man har oplevet. Læs mere om stress her.
Alle mennesker anvender undgåelse, og det er der normalvis intet galt i. Evnen til at undgå psykisk ubehag er sund og nødvendig. Undgåelse af ubehag er en måde at forsøge at tage kontrol på. I nogle tilfælde sker der dét, at vi har skabt et undgåelsesmønster, som over tid vedligeholder og forstærker angst. Undgåelse kan tage mange former. Det kan eksempelvis være:
For at arbejde med angsten er det naturligvis vigtigt at blive eksponeret for dét, der undgås, men hvis det var det eneste, der skulle til, ville det være langt nemmere at gøre det uden at gå i terapi. Hvis du ønsker selv at prøve at arbejde med angsten, inden du opsøger terapi, er der forskellige ting, du kan gøre.
Selvom angst føles ubehageligt, er det vigtigt at huske på, at det er en følelse af, at noget er eller går galt. Det kan være hjælpsomt at minde dig selv om, at det ikke er farligt, og at det går over. Vi kan få angst for angsten, og hvis vi kan minimere denne og forholde os mere rolige til den grundlæggende angst, vil den være nemmere at arbejde med. For at kunne dette, er næste punkt nødvendigt.
Det kan være hjælpsomt at forstå, hvad angsten bunder i, og være kritisk og realistisk. At spørge dig selv: “Véd jeg reelt dét, angsten siger?”, og: “Selv hvis jeg véd, der er stor sandsynlighed for, at det sker, hvor slemt ér det så reelt?”
Når angsten omhandler situationer eller ting, vi aldrig har haft en dårlig oplevelse med, er det mere simpelt at kunne minde sig selv om, at vi ingen indikation har på, at der er fare på færde.
Når angsten omhandler noget, vi har haft nogle svære eller ubehagelige oplevelser med, kan det være hjælpsomt at spørge sig selv, hvor slemt det egentlig er. Igennem det meste af min skoletid oplevede jeg angst i forbindelse med fremlæggelser. Jeg havde samlet mig nogle erfaringer sammen i folkeskolen af at glemme, hvad jeg skulle sige, når jeg fremlagde, så det var en reel erfaring, jeg havde gjort mig; at jeg kunne komme til at glemme, hvad jeg skulle sige. Noget, der hjalp mig at få fokus på senere, var, at når jeg glemte, hvad jeg havde planlagt at sige, fandt jeg altid en løsning. Der var altid noget, jeg kunne sige, og der var ingen, der dømte mig lige så hårdt som mig selv. Altså lærte jeg, at dét at falde ud af det i en fremlæggelse eller et oplæg nogle gange skete for mig, og så gjorde jeg noget andet end planlagt.
Dette er et aspekt af det, der inden for terapiformen ACT kaldes psykologisk fleksibilitet, og er noget af det, vi har fokus på at træne i terapi, når det kommer til angst. Det kan være at have tillid til, at du kan håndtere udfordringer og uventede situationer, men det kan også være at se, når der er noget, du kan gøre anderledes.
Nogle gange handler det blot om at arbejde med angsten, og andre gange handler det om, at der virkelig ér noget, man skal gøre anderledes. Hvis en bestemt situation har haft et uønsket udfald flere gange – f.eks. jobsamtaler eller parforhold – så er det muligt, at du skal kigge på, om der er noget, du har brug for at gøre anderledes eller lære.
Hvis det er svært for dig selv at kunne skelne imellem, hvorvidt det er angsten, du skal arbejde med, eller om der er noget, du skal gøre anderledes eller lære, er det noget, jeg kan hjælpe dig med i terapi.
Når vi har angst, er vi ofte fastlåste i vores antagelse af, hvordan noget kommer til at være eller blive. Det kan være hjælpsomt at skabe lidt mere fleksibilitet i vores tænkning ved at være lidt kreativ og tænke på flere forskellige muligheder.
Hvis antagelsen er, at menneskerne her i rummet tænker, jeg er underlig, fordi jeg ikke siger så meget, kan der så være andre muligheder for, hvad de tænker? Kan de tænke på, hvad de har lyst til at lave i morgen? At jeg virker venlig? At min trøje er flot? Kan de være bekymrede for, om de selv taler for meget, og om jeg synes, de er for meget?
Hvis antagelsen er, at min kæreste ikke har skrevet i løbet af sin arbejdsdag, fordi han er ligeglad med mig, kan der så være andre forklaringer? Kan det være fordi, han har siddet i møder? Være dybt optaget af en opgave? At hans mobil er gået tør for strøm?
Igen handler det om at skabe en fleksiblitet i vores tankemønstre. Det kan give ro at blive bevidst om, at der kan være så mange andre mere behagelige muligheder, og nogle gange kan det betyde, at det bliver så uinteressant for os at forsøge at forestille os, hvad der vil ske, eller hvad andre tænker, at bekymringstankerne bliver mindre hyppige, føles mindre intense, eller sågar forsvinde helt.
Dette punkt indbefatter naturligvis, at angsten opstår i kontekster, som du gerne vil være i, eller som du bliver nødt til at være i. Ved at bruge de 5 andre punkter, vil det blive nemmere og nemmere for dig at være i det, der fremkalder angsten, uden at forsøge at flygte eller dulme.
Det kan være hjælpsomt at adskille dét at flygte eller dulme fra afledning. Det er ikke gavnligt at hyperfokusere på dét, der fremkalder angsten, og blive ved med at opleve angsten. Derfor kan dét at flytte fokus til noget, der skaber ro og tryghed, være hjælpsomt. Dette er dét, der tages udgangspunkt i i Compassion Focused Therapy (CFT); at lære selvberoligelse ved situationer, der fremkalder ubehag og utryghed.
Hvad optager dig? Hvad gør dig tryg og giver dig ro? Det kan være:
Pointen er at afslutte eller forlade situationen med en tryghedsfornemmelse og ro. Det er som udgangspunkt den måde, vi afslutter en situation på, der skaber det stærkeste udgangspunkt for, hvordan den lagres i vores indre, og dermed hvilke følelser vi associerer med den senere hen. Dette er for de fleste en proces, hvor vi med tiden oplever i stigende grad at kunne finde ro og tryghed i forbindelse med det, der udløser angsten.
Når du arbejder med angsten, kan det være hjælpsomt at fortælle det til dem, der er tæt på dig, eller som har at gøre med det, der er svært. Dette handler ikke om at bede andre om at fjerne vores angst eller være kilden til tryghed, men om at have nogen, der “ser os”. Dette handler både om at blive set i dét, der er svært, men i særdeleshed også i dét, vi formår at gøre, selvom det er svært. At der kan være nogen, der spørger, om de kan gøre noget for os. Nogen, som anerkender dét, vi gør. Eller bare nogen, der ved lidt om, hvad vi går igennem, så vi føler os mindre alene i det.
At andre ved, hvad vi arbejder med, kan skabe en følelse af at have et rum, hvor det er okay, at vi vakler lidt og er lidt usikre en gang imellem.
Jeg taler med mange, som siger, at de længe har overvejet at opsøge en psykolog for at få hjælp med deres angst. Der kan være mange grunde til, at det tager lang tid at tage skridtet. Én af grundene kan være en tvivl omkring, hvorvidt det enten kan blive bedre af sig selv, eller om det er “slemt nok” til, at terapi er relevant eller nødvendigt. Nogle siger også til første samtale, at de ikke ved, om det egentlig ér terapi, de har brug for.
Den bedste rettesnor, jeg kan give til, hvorvidt terapi kan være den rette vej frem for dig, er, hvis du kan svare “ja” til spørgsmålet længere oppe i artiklen: Forhindrer eller begrænser det dig i at gøre ting, du reelt ønsker at gøre, eller som du er nødt til at gøre? En begrænsning kan også være, at det ikke er muligt for dig at nyde socialt samvær med dine venner, frokost med kollegaerne, eller at finde ro sammen med din familie.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en 15 minutters gratis, uforpligtende samtale omkring dine udfordringer. Vi kan her tale om, hvorvidt terapi kan være den rette vej frem for dig. Vi kan enten tage samtalen fysisk i min praksis på Skolebakken 7, th th i Aarhus, online over video, eller telefonisk.
Et terapiforløb for angst indebærer, at jeg bliver din samarbejdspartner i at lære dig og dine mønstre bedre at kende. Herudover at bevæge dig hen imod en tilværelse, hvor angsten ikke fylder og er styrende i dit liv.
Du vil i terapien lære at forstå dine mønstre, samt hvad der skaber, vedligeholder og forstærker angsten hos dig. Vi vil sammen skabe din egen psykologiske værktøjskasse, som du kan bruge til at håndtere angsten, når den opstår, men i særdeleshed også til forebyggelse af, at angsten kommer til at styre igen.
Jeg tager altid udgangspunkt i at forstå, hvad der virkelig er vigtigt for den enkelte. Det betyder, at jeg ikke på forhånd har en holdning til, hvad du skal kunne eller ikke kunne i dit liv. Det er sammen, at vi finder frem til, hvad angsten er et udtryk for, og hvad den forhindrer dig i at opleve eller nyde i dit liv. Det terapeutiske arbejde handler i det hele taget meget om at lære at forstå dit eget sind, og hvordan du kan navigere ud fra, hvad der virkelig er vigtigt for dig i dit liv uden at være begrænset af de angstprægede mønstre. Det indbefatter måske at stoppe med at gøre bestemte ting, som ikke reelt er for dig, og at kunne begynde at nyde de ting, som du ønsker at beskæftige dig med i dit liv.
Skriv til mig på eller 42655057 for at lave en aftale om en første session.
Medlem af Dansk Psykologforening.
Autoriseret af Psykolognævnet.
Skolebakken 7, st th, 8000 Aarhus
Telefon: +45 42 65 50 57
Mail:
Skriv en SMS eller mail for at lave en aftale. Hvis du gerne vil have en kort samtale, før du beslutter dig for, om vi skal lave en aftale, skriv det da i din besked, og jeg vil ringe dig op hurtigst muligt.